POLITIK


DYREVELFÆRD

Spørgsmålet om kødproduktionen i Danmark er blevet skærpet gennem de seneste år, hvor en både meget indflydelsesrig og aggressiv kødlobby står over for en række stadig stærkere miljømæssig og etisk orienterede grupperinger, som taler for et lavere kødforbrug blandt danskerne, mere tydelige etiske retningslinjer for behandlingen af produktionsdyr samt større sikkerhed for befolkningens sundhed i omgangen med kød. Alternativet har fra begyndelsen været aktive for at gøre disse bestræbelser til virkelighed, blandt andet ved at have sat det mål at gøre dansk landbrug 100 procent økologisk inden 2040.

Selv er jeg især optaget af de etiske standarder, som er forbundet med kødproduktionen herhjemme foruden produktionen af mælk og æg. Og jeg er optaget af at udfordre det konventionelle lanndbrugs store problemer med forbrugernes helbred, dyrenes tarv, miljøets belastning samt økonomisk bæredygtighed. Ved at udvise kynisme over for de svageste væsener omkring os – de dyr, der ikke selv er i stand til at sige fra – skaber vi nemlig grobund for en ligegyldighed over for alt levende, som fratager os muligheden for at se os selv som integreret del af det økologiske system, verden udgøres af. Derfor er vi nødt til at anerkende og respektere dyr som levende væsener i deres egen ret snarere end blot at se dem som produktionsenheder, hvis værdi udelukkende afhænger af, hvor mange kilo spiseligt kød de hver især kan levere. Men der er desværre lang vej endnu. Meget lang vej.

Der er ikke nødvendigvis noget forkert i at indtage kød eller andre vegetabilske produkter. Men der er noget forkert i at være kynisk overfor dyrs levevilkår. Og der er noget forkert i at give dem rammer for deres liv, som absolut intet har med deres naturlige tilbøjeligheder at gøre. For det påvirker ikke blot dyrene selv, men også vores syn på liv generelt. En ansvarlig omgang med fødevarer bør være højt på dagsordenen for enhver borger herhjemme, og det betyder, at man tager et medansvar for, hvordan ens eget fødevareindtag i første omgang er blevet bragt til veje.

Hvad angår fx grise er jeg optaget af disse spørgsmål: Hvad betyder det for kødets næringsværdi, smag og sundhedsmæssige status, at grise i konventionelle landbrug aldrig ser dagslys eller mærker jorden, men til gengæld konstant indånder luft, der er fyldt med ammoniak og andre gasser? Hvad betyder det, at grisene udsættes for fysiske og psykiske lidelser i form af diarré, dyremishandling såsom halekupering og kastrering uden bedøvelse, lange dyretransporter, bedøvelsespistoler samt stress og angst? Og hvad betyder det, at de ikke oplever nogen nærhed med deres ejere, men at hele deres tilværelse blot betragtes som et nødvendigt onde for at kunne frembringe salgbart svinekød?

Og hvad angår fx produktionen af mælk er jeg optaget af disse spørgsmål: Hvorfor leverede en gennemsnitlig malkeko ifølge Dansk Statistik 4.313 kg mælk årligt i 1974, når tallet i 2014 var steget til 9.337 kg? Kort sagt: Hvilken betydning har det mon for det enkelte dyrs velbefindende og for kvaliteten af dets mælk og kød, at dets krop bliver presset til det absolut yderste? Og hvilken betydning har det for fremstillingen af den dyrefoder, som dyrkes på 80 procent af det danske landbrugsareal?

Det er på baggrund af de spørgsmål, at vi bør sætte dyrevelfærd langt mere eksplicit på dagsordenen, dyreetisk såvel som forbrugerpolitisk. Mine mærkesager er disse:

1. Den animalske produktion i konventionelle landbrug forbryder sig mod dyrenes rettigheder. Jeg vil arbejde for, at dyrenes tarv bliver kortlagt, og at en gruppe af uvildige eksperter på den baggrund rådgiver Folketinget om, hvad disse rettigheder skal bestå i, og hvordan de kan implementeres og overholdes.

2. Det skal ikke længere være tilladt at udøve vold mod produktionsdyr, som strider mod dansk lovgivning eller EU-lovgivning, heller ikke selvom det er gældende praksis. Jeg vil arbejde for, at lovgivningen rent faktisk overholdes ved at pålægge myndighederne strengere kontrol med området og ved at indgå i kritisk dialog med landbrugets brancheorganisationer.

3. Der skal stilles langt højere krav til dyrevelfærden i både det konventionelle og økologiske landbrug, sådan som det er blevet foreslået af en arbejdsgruppe i Alternativet i 2016. Det vil sige: Mere plads til de enkelte dyr, længere fravænningsperioder for smågrise og kalve, som svarer til naturens egne rammer samt mere fokus på dyrenes muligheder for at have adgang til udearealer.

4. Endelig skal der stilles langt større krav til produktionen af dyrefoder. En rapport fra tænketanken Concito i 2014 viste, at de årlige 1,8 millioner ton sojaimport til dansk svinefoder fra især Brasilien er årsag til udledning af CO2 svarende til 80 procent af alle danske personbiler.