ansigt

FINDES DER FEMINISTISK INDSTILLEDE MÆND I MINORITETSMILJØERNE, SOM AFSTÅR FRA AT FØLGE DE PATRIARKALSKE TRADITIONER?

In HVIDHED, IDENTITET OG MEDBORGERSKAB, LIGESTILLING, SEXISME OG MASKULINITETSKULTUR by Henrik Marstal

Den norske avis Aftenposten bragte lørdag et interview med den norsk-pakistanske stand up-komiker, performancekunstner og samfundsdebattør Shabana Rehman Gaarder. Siden sit gennembrud i 2000 på forsiden af tabloidavisen Dagbladet, hvor hun var bodypaintet med det norske flag, har hun haft en position som en indflydelsesrig og kontroversiel debattør med afsæt i sin position som indvandret person.

I interviewet fortalte Gaarder om, hvordan hun dengang måtte kæmpe hårdt for overhovedet at blive en stemme i debatten i et udpræget hvidt og mandsdomineret Norge. Men hun kunne se, at det i dag var blevet lettere for norske minoritetskvinder at komme til orde.

Hun sagde: »De nye stemmer er ikke bare muslimer, selv om enkelte tror det. Det er også unge kvinder fra Latinamerika, Sydasien og Indien, som alle præger offentligheden med frihed«. Kvinder i disse miljøer er ganske enkelt begyndt at tale mere åbent om emner som social kontrol, skam og ære, ifølge Gaarder.

Det ligner ikke så meget et konfrontatorisk opgør med patriarkalske strukturer, som det ligner en feministisk inspireret måde at bedrive normkritik mod patriarkalske værdisæt på. At det kan have omkostninger at gøre det, er Gaarders politibeskyttelse efter et uopklaret attentat mod søsterens restaurant i Oslo i 2005 desværre et eksempel på.

Herhjemme har vi set en lignende udvikling, hvor en række kvinder med minoritetsbaggrund de seneste år er blevet markante og nuancerende stemmer i debatten. Og deres betydning som rollemodeller for danske minoritetspersoner, især store piger og unge kvinder, kan næppe overvurderes.

Læs hele artiklen på Politiken