foto af henrik

Ikke drenge og piger – men børn!

In LIGESTILLING, SEXISME OG MASKULINITETSKULTUR by Henrik Marstal

Er der skoler og institutioner, som har mod på at etabere kønsneutrale eksperimentalzoner forstået som en forsøgsordning? Af Birgitte Kehler Holst (KV-kandidat for Alternativet) og Henrik Marstal

Tænk, hvis danske børn kunne vokse op i en verden, der mødte dem med nysgerrighed i forhold til hvem de var, hvad de kunne lide, hvem de ville lege med og hvad de var gode til og mindre gode til. Men det gør børn som regel ikke. I stedet bliver de dagligt begrænset i deres udfoldelse af voksne omgivelser, der har faste ideer om, hvad de kan og hvilke præferencer, de skal have.

Børn bevæger sig i et net af mere eller mindre usynlige konventioner for deres udfoldelse. For drenge forventes ikke at lave ‘pigeaktiviteter’, og omvendt. Kønsroller og kønsnormer bliver derfor ofte livsbegrænsende, fordi de indsnævrer børnenes råderum og skaber unødige barrierer for især de børn, som falder uden for normen. Det kunne være den stille dreng og den vilde pige, men også de piger, der helst vil lege med drenge og vice versa.

Kønsroller og -normer videregives i høj grad ubevidst fra voksne til børn. For selvom mange i den bedste mening går ud fra, at en altafgørende forskel på piger og drenge retfærdiggør denne forskelsbehandling, peger i hvert fald en del af forskningen ikke i retning af, at børns hjerner skulle udvikle sig forskelligt.

I en kronik i Information fra 2011 skrev dr.psych. Christian Gerlach eksempelvis:

“Aktuelt findes der ikke viden, der på solid og overbevisende måde demonstrerer, at der overhovedet findes kønsforskelle i mentale evner, som kan forklare de forskelle, der måske eksisterer mellem piger og drenge i skolen. Og langt mindre støtte er der for antagelsen om, at sådanne forskelle skulle afspejle medfødte hjernemæssige kønsforskelle.”

læs hele artiklen på Folkeskolens hjemmeside