kvindekamp symbolet

Der er nu ikke så meget galt med feminismen, Niels Jespersen

In KUNST, KULTUR OG MEDIER by Henrik Marstal

Feministiske grundprincipper om ligeværd og retten til egen krop har friblødt sig ind i almenvellets fornemmelse for, hvad der er ret og rimeligt. Marstal forsvarer feminister i debatserien om mænd og køn.

Politikens klummeskribent Niels Jespersen bidrog lørdag til debatserien ‘Mænd og køn’. Serien har allerede beriget med flere kvalificerede artikler om især hvide mænds opfattelser af og relationer til køn som samfundskategori.

Under overskriften ‘Hvad er der egentlig galt med feministerne?’ kritiserede Jespersen den feministiske bevægelse for en række tendenser, herunder at benytte sig af herskerteknikker gennem det overdrevne akademiske sprog, undgå alliancer med højrefløjen, være uforsonlige grænsende til det sekteriske, agere unødigt sprogpoliti samt ikke ville lytte til kritik.

Som feminist kan jeg nikke genkendende til hver og en af disse indvendinger. For sådan er bevægelsen så bestemt også. Men anderledes kan det næsten ikke være, når feminisme bliver bedrevet af personer, der er stærkt engagerede i at opnå mere ligeværd for alle, samt skabe fokus på den enkeltes ret til selv at sætte rammerne for sit liv og sin færden.

Bølgerne går undertiden meget højt, når feminister debatterer, og fordi en del af denne debat foregår i fuld offentlighed i aviser eller på de sociale medier, kan indtrykket af den ligefrem være voldsomt og uforsonligt.

Men endnu oftere bliver feministiske synspunkter nu fremlagt i mere rolige rammer præget af saglighed, argumentation og ræsonnement. Denne fordragelighed kendetegner også den måske allervigtigste udfoldelse af disse synspunkter, nemlig hverdagsfeminismen.

Den udspiller sig blandt vidt forskellige personer landet over, som i tanke og handling præger deres omgivelser ud fra feministiske værdier, helt uafhængigt af, hvad der bliver sagt om eller ment af bevægelsens repræsentanter i medierne.

Læs hele artiklen på Politikens hjemmeside