Billede af Roskilde Festival

Grøn Koncert abonnerer på en machofortælling om, at kun mænd er værd at lytte til

In KUNST, KULTUR OG MEDIER, LIGESTILLING, SEXISME OG MASKULINITETSKULTUR by Henrik Marstal

Ingen kvinder spiller til Grøn Koncert i år – for festivalen er nemlig ude af trit med musiklivets generelle fokus på kønsubalancen. Men mon ikke også piger drømmer om at stå på en festivalscene?

Sidst i juli drager musikfestivalen Grøn – der tidligere hed Grøn Koncert – rundt i sommerlandet til en række af landets største byer, sådan som den har gjort det siden 1980’erne. Med sammenlagt omkring 170.000 tilskuere årligt er festivalen, der er arrangeret af Muskelsvindfonden med Tuborg og YouSee som hovedsponsorer, landets største festival og altså også den største familiefestival, vi har herhjemme.

Hvis man dermed tror, at festivalen tager ansvar for noget så rimeligt som mangfoldighed, tager man grueligt fejl. Ganske vist er der med de fem hovednavne The Minds of 99, S!vas/Ukendt Kunstner, L.O.C., Rasmus Seebach og Christopher både rock, hiphop og pop på programmet. Men som det fremgår, er det alene mandlige navne, der har fundet vej til scenen: Det gælder såvel de fem solister som de seks medlemmer af The Minds of 99.

Mænd på scenen
Desuden er yderligere tre mandlige navne – DJ’en Kongsted, poptrioen Scarlet Pleasure samt wildcardet Node – på plakaten, hvilket fuldender et program udelukkende med ét køn i front. Måske nogle af solisterne har enkelte kvindelige musikere eller korsangere med, men det ændrer ikke ved, at publikum vil se mænd, mænd og atter mænd på scenen.

Dog er der endnu tre åbne pladser i programmet, som Grøn ganske sympatisk vil give til de upcoming kunstnere på festivalens hjemmeside, som i en afstemning i disse dage vil få flest stemmer af publikum. Deres navne? Based Boys, Skinz, Fætr, Izzyy, Jeppe Loftager, ADHD, Gigis, Fouli og Bro. Køn? Tja. Alle mænd.

Det vil altså sige: Blandt festivalens otte offentliggjorte navne og ni mulige navne er der ingen kvinder. Ikke så underligt, at der på de sociale medier i disse dage kan spores stor frustration hos mange af landets kvindelige musikere.

Læs artiklen på Politikens hjemmeside