POLITIK


KULTUR OG KUNST

Hvordan kan kunst og kultur blive en mere samlende størrelse for en dansk befolkning, der oplever splittelser og polariseringer både socialt, økonomisk, geografisk og værdimæssigt? Og hvordan kan kunst og kultur bidrage til at gøre danskerne mere fantasifulde, mere optimistiske, mere fandenivoldske – og til at skabe mere generøsitet og inspirere til mere mod? Selv om politikere måske på et personligt plan har interesse for kunstens domæne, er det ofte ikke del af deres politiske profil at være opmærksomme på kunsten og kulturens grundlæggende betydning – for i så fald var området helt anderledes prioriteret og anerkendt. Og når der er folketingsvalg, er det betegnende, hvor lidt kunst og kultur fylder i valgkampen.

Den kulturelle dagsorden bør være et af de politiske hovedområder, fordi vores forhold til kulturen først og sidst definerer os alle både som danskere og som verdensborgere. Kunsten og kulturen udgør ganske enkelt et rum for den demokratiske samtale, eftersom kunsten undertiden kan pege på originale, uventede og øjenåbnende forslag til løsninger. Danmark skal derfor have en langt mere ambitiøs kulturpolitik af tre årsager: For at fastholde og udvikle den unikke danske oplysnings- og dannelsestradition, for at få frembragt mere kunst af høj kvalitet til gavn for danskerne samt for at få sat dansk kunst kultur endnu mere på verdenskortet såvel som verdenskunst på danmarkskortet. For når kunsten er bedst, evner den at stille spørgsmål ved tilværelsens mening og dermed ved begrundelserne for hvorfor vi overhovedet er her på jorden. Som en af efterkrigstidens store politiske profiler, Bodil Koch, engang sagde: “Det egentlige kunstens sted er mødet mellem det skabende og det modtagende menneske.” Jeg vil arbejde for disse mærkesager:

1. EN MERE AMBITIØS KULTURPOLITIK: Kunst og kultur er nok økonomi, men først og fremmest er det dannelse og identitet mere end det er kommerciel strategi. Derfor skal kulturbudgettet hæves med en fjerdedel. De øgede statslige investeringer skal finansieres via øgede afgifter på kunstaktiviteter (fx ved salg af billedkunst og ved koncertbilletter).

2. FLERE KUNSTNERE I DEBATTEN: En af kunstens vigtigste roller i et repræsentativt demokrati som det danske er at vække til modsigelse samt at udøve kritik af det bestående. Kunstnerne og deres organisationer skal derfor inviteres mere aktivt ind i den politiske kunstdebat, og deres erfaringer skal i højere grad anvendes som grundlag for beslutningsprocesserne. Det skal ske ved, at Christiansborg lægger hus til flere kulturelle debatarrangementer og ved, at Alternativet forpligter sig på at indgå i løbende aktiv dialog med kulturlivets aktører.

3. BEDRE ADGANG TIL KULTUREN: Kultur er fællesskab. Børn skal derfor sammen med deres forældre have adgang til langt flere børne- og voksenkulturelle tilbud, som er gratis eller meget billig. Det skal ske ud fra tanken om at adgangen til kunstneriske oplevelser ikke udelukkende skal være et kommercielt anliggende. Det skal være muligt for især mindrebemidlede borgere og familier at få adgang til sådanne tilbud.

4. DEN KULTURELLE DANSKHED REDEFINERET: Kunsten og kulturens bidrag til den løbende danskhedsfortælling er i disse år i fokus især på højrefløjen, hvor ikke mindst museer dedikeret til at fortælle om særligt danske forhold får opmærksomhed. Jeg mener, at der er brug for at udfordre denne dagsorden ved i højere grad at forstå danskhed som noget, der også eksisterer i kraft af mødet med internationale eller globalt almengyldige strømninger og tilgange. Det handler langt fra kun om at erkende eller blive klogere på ens nationale identitet. Vi skal selvfølgelig kunne tale om danskhed som kulturel identitetsmarkør, men det må ikke ske på bekostning af koblingen til verden udenfor Danmark. Derfor vil jeg generelt arbejde for en kulturpolitik, der principielt ser alle danske kulturfrembringelser som bidrag til en international offentlighed ud fra antagelsen om, at Danmark på den måde bliver et bedre land for verden.

5. OPRETTELSE AF KULTURENS ANALYSEINSTITUT: Der skal oprettes et Kulturens Analyseinstitut ud fra den betragtning, at der er brug for mere viden om de historiske, værdimæssige og kulturelle faktorer som påvirker samfundet, sådan som det Forskningrådet i Norge i december 2017 foreslog det som modsvar på landets aktuelle samfundsudfordringer. For der bør være øget politisk fokus på, hvordan børn og unge rent faktisk forbruger og anvender kunst som basis for deres identitetsdannelse og som redskab til at navigere i sociale rum.

6. OPRETTELSE AF BORGERNES KUNSTFOND: Vi ved fra undersøgelser, at let og uhindret adgang til kulturelle tilbud og udfordringer kan stimulere borgere intellektuelt, følelsesmæssigt, humørmæssigt og folkesundhedsmæssigt. Og vi ved fra statistikkerne, at rigtig mange danskere allerede er aktive kulturelle borgere, fx ved at synge i kor, være medlem af en læseklub eller deltage i lokalsamfundets kulturelle aktiviteter. Jeg vil gerne arbejde for at gøre adgangen til kultur endnu lettere og uhindret, ved at oprette en landsdækkende pulje, som kan søges af institutioner, firmaer og private borgere til udøvelse af kulturelle formål. Puljen skal anvendes til fx læseklubbers forfattermøder, noder og sangbøger til kor, facilitering af digitale kunstaktiviteter. Og den skal anvendes til fx borgernes egne kunstneriske praksis i form af økonomisk hjælp til øvelokaler, kunstatelier, skriveværksteder og filmværksteder.

7. MERE MUSIKEKSPORT: Gennem en længere årrække har der været stor interesse for dansk musik i udlandet, og flere solide karrierer har taget fart. MXD (Music Export Denmark) er lille, hårdt arbejdende kontor, som siden 2004 har faciliteret en stor del af arbejdet med at få dansk musik ud i verden. Men økonomien er stram og komplet afhængigt af den til enhver tid siddende kulturministers forgodtbefindende, idet det er ministerens eget budget, der finanserer eksportaktiviteterne, mens en række musikorganisationer finansierer driften. Områdets vigtighed og økonomiske potentiale taget i betragtning vil jeg arbejde for, at MXD fremover finansieres mere substantielt via finansloven.