POLITIK


LIGESTILLING OG MANGFOLDIGHED

Jeg er inspireret af filosoffen Jørgen Jørgensen, som i 1945 talte om eksistensen af blandt andet et socialt fokuseret demokrati (der fokuserer på en udligning af uligheder relateret til køn, etnicitet og klasse) samt et kulturelt demokrati (der fokuserer på lige adgang til kulturgoder såvel som uddannelse). Begge dele er noget, der til en vis grad er blevet realiseret. Men meget mangler endnu at blive gjort, ikke mindst hvad angår ligestillings- og mangfoldighedsproblematikkerne. Det gælder også i forhold til arbejdsmarkedspolitikken, som hænger nært sammen med dette område. Jeg vil derfor arbejde for disse mærkesager:

1. KØNSUBALANCERNE SKAL UDFORDRES: Der skal mere målrettet fokus på de identificérbare faktorer, som skaber formelle såvel som uformelle ubalancer mellem kønnene. Ligestillingsnævnet bør reorganiseres, sådan at det i langt højere grad end nu forholder sig til disse ubalancer som noget, staten er forpligtet på at gøre sit til at udligne.

2 MERE FOKUS PÅ VOLD MOD KVINDER: Statistikkerne viser, at hver anden dræbte kvinde i Danmark er blevet dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Det er ganske enkelt uacceptabelt. Samtidig lever mange kvinder i konstant frygt for voldelige repressalier fra deres tidligere partnere, især når der er børn involveret. Forældreansvarsloven, som blev vedtaget i 2007, bør i den forbindelse revideres, sådan at den bedre beskytter kvinder med voldelige fædre til deres børn. Vold mod mænd og børn er ligeledes problemer, som kræver løsning. Men vold mod kvinder er nu engang det mest presserende problem, en opfattelse, der bakkes op af FN’s erklærede globale indsats mod den pandemiske vold.

3. MERE FOKUS PÅ ANVENDELSEN AF VOLD I POPULÆRKULTUREN: Det er mere reglen end undtagelse, at computerspil, krimier, tv-serier, internetporno og hiphop-numre anvender brugen af vold – psykisk og fysisk vold, mord, voldtægt og tortur– som retoriske greb eller fortællemidler. Det skal de pågældende ophavspersoner samt de kanaler, der kuraterer dette indhold, principielt have lov til, jævnfør ytringsfriheden. Men når populærkulturen dermed bidrager til, at fiktionsvold bliver hverdag for børn og voksne, må det være på sin plads at spørge: Hvad betyder mødet med fiktionsvold for muligheden for at udøve empatisk adfærd? Hvad betyder især vold mod kvinder for opfattelsen af relationen mellem kønnene? Og hvordan former det børn, at vold er normaliseret adfærd i produkter rettet mod dem? Alt det finder jeg nødvendigt at få sat mere fokus på gennem oprettelsen af et medieetisk råd, hvis opgave det skal være at forholde sig til etiske problemstillinger, have udtaleret og kunne give anbefalinger.

4. LOV OM SAMTYKKE: #MeToo-kampagnen skyllede indover de vestlige lande fra oktober 2017 og bidrog trods stor modstand fra især mænd til en ny situation, hvor ofres ret til at blive hørt blev taget langt mere alvorligt. Det er hårdt tiltrængt i en dansk virkelighed, hvor et sted mellem 1 og 2 procent af anmeldte voldtægter ender med straf til gerningsmanden – for så er der simpelthen noget galt med lovgivningen. Efter svensk forbillede vil jeg arbejde for indførelsen af en lov om samtykke, det vil sige en lov, der siger, at der forud for ethvert seksuelt samkvem mellem to personer skal være indgået et samtykke. Lovforslaget blev fremsat af Enhedslisten i foråret 2017 og vil blive genfremsat i løbet af 2018, og i januar 2018 har Amnesty International foreslået Lovens formål er så afgjort ikke at svække retssikkerheden for mænd, men derimod gøre det lettere for ofre at få deres gerningsmænd dømt, ligesom den kan hindre voldtægter af kvinder, som ikke var ved bevidsthed. Lovforslaget lægger ganske enkelt op til en holdningsændring blandt danskere, hvor man før og under den seksuelle akt sikrer sig, at begge parter er frivilligt involveret. Og så understøtter det Europarådets konvention om vold mod kvinder, som netop gør manglende samtykke til selve definitionen på voldtægt.

5. #MÆND TALER: Den omfattende #MeToo-kampagnes relevans kommer utvivlsomt til at præge de kommende års kønsdebat. Den har vist behovet for, at mænd begynder at tale mere åbent om deres erfaringer med at bevidne krænkelser fra deres kønsfæller eller måske endda egne oplevelser. Der er også brug for at konkretisere, hvordan mænd i det hele taget lægger an på kvinder – sådan, at krænkelser herhjemme fremover kan minimeres. Sammen med Roger Matthisen, Alternativets ligestillings- og mangfoldighedsordfører, tog jeg i december 2017 initiativ til tiltaget #MændTaler, hvor vi ved en række samtalersaloner tager fat i problematikken ved at invitere mandlige folketingsmedlemmer. Tiltaget vil dermed kunne give området politisk bevågenhed, som kan føre til egentlige lovændringer, jævnfør forrige punkt.

6. INDFØRELSE AF ANSÆTTELSESLOVGIVNING: Det danske samfund er bedst tjent med, at de bedst egnede bliver ansat såvel i det private erhvervsliv som i staten. At få den mest kompetente arbejdskraft til jobbet er ganske enkelt en forudsætning for, at konkurrencedygtigheden fastholdes. Imidlertid viser forskning fra Danmark og Sverige, at dette ikke sker: Forhold vedrørende etnicitet, køn og alder spiller ofte negativt ind, sådan at personer med mellemøstligt klingende navne, kvinder og ældre ikke bliver taget i betragtning. Tilsvarende viser det sig, at udseendemæssigt konventionelt attraktive personer uanset køn klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end mindre attraktive personer. De dominerende ansættelseskulturer og rekrutteringspraksisser bør derfor revideres ved, at ansøgninger – i første omgang som et eksperiment – bliver gjort anonymiserede indtil samtaleindkaldelsen. Alternativet foreslog i 2016 et sådant eksperiment, som i januar 2018 er blevet bakket op af indførelsen af anonyme eksaminer på Aarhus School of Business and Social Science, og som jeg vil arbejde for at gøre til virkelighed.

7. MERE FOKUS PÅ SEXISME PÅ ARBEJDSPLADSERNE: Èn ting er, at kvinder (og nogle mænd) bliver udsat for sexisme i hverdagen, men det skal i det mindste ikke ske på arbejdspladerne. Det må og skal politikerne garantere for ved at fastholde over for arbejdsgiverne, at ligebehandlingslovens §1, stk. 6 om seksuel chikane skal overholdes. En EU-undersøgelse fra 2014 viste, at 52 procent danske piger og kvinder over 15 år har været ofre for enten vold eller seksuel vold. Fagbevægelsens undersøgelser fra de seneste år viser, at seksuel chikane er udbredt på danske arbejdspladser, og løsningen må være at gøre arbejdspladser til safespaces, hvor kvinder kan have tillid til deres medansatte, sådan at arbejdskulturen ikke tillader chikane af nogen som helst art.

8. ØREMÆRKET BARSEL TIL MÆND: Det er efterhånden en gammel traver, men ubalancerne om hvem der tager barsel i en familie bidrager stadig til, at Danmark er et langt mindre ligestillet land end de øvrige nordiske lande. Det betyder, at karrierer stadig mest er for mænd og lidt mindre for kvinder. Men lige netop barselsområdet er et sted, hvor en statslig regulering kan få en betydning som ligestillingsredskab. Derfor vil jeg arbejde for en lovgivning, der over en årrække kan bidrage til at gøre barsel i Danmark til noget, som alle tager uanset køn, og hvor barslen til mænd som minimum andrager ti uger af forældrenes samlede barsel.