foto af spørgsmålstegn

Hvad mener ligestlllingsministeren egentlig om #meToo-kampagnen?

In INTERNATIONAL OG DANSK POLITIK, LIGESTILLING, SEXISME OG MASKULINITETSKULTUR by Henrik Marstal

Ligestillingsminister Karen Ellemann kunne få meget ud af at se, hvordan hendes kollegaer har reageret på kampagnen i Frankrig og Sverige, mener Henrik Marstal.

Kære ligestillingsminister Karen Ellemann.

Det var godt at læse med, da du i dit indlæg om #MeToo-kampagnen slog fast, at chikane eller seksuelt relaterede overgreb aldrig er ofrets skyld. Det er en vigtig udmelding, som giver moralsk støtte til disse ofre.

Men herhjemme er hashtagget ‘AldrigDinSkyld’ nu allerede mere end halvandet år gammelt, så udmeldingen kommer efter devisen: bedre sent end aldrig.

Og selv om din udmelding, trods forsinkelse, er opmuntrende, misser den en central pointe; nemlig at #MeToo-kampagnen er en helt usædvanlig social bevægelse, som allerede nu kan ligne kvindekønnets største og formodentlig også mest succesfulde opgør med mænds sexisme og overgrebskultur i nyere historie, ja måske nogensinde.

Vi taler om, at den vestlige verdens kvinder står sammen om at påtale, problematisere og oute den uendeligt gamle praksis: At mænd har ubestridt ret til at seksualisere kvinder, og at prisen for at sige nej over for seksualiseringen er udskamning, latterliggørelse eller obstruktion af karrieren.

Derfor har kampagnen så uendeligt meget mere på hjerte end blot at sige fra over for påførelsen af skyld, selv om det også er en del af målet.

Herhjemme har kampen mod hverdagssexisme, chikane, voldtægt og voldtægtskultur især de seneste to-tre år været særdeles markant. Der er blevet afholdt demonstrationer, lavet happenings og skrevet utallige debatindlæg, og i radio og tv har disse emner ofte været oppe at vende. Og det er igen og igen blevet sagt, at der må politisk handling til, hvis tingene skal ændre sig.

Læs hele artiklen på Politikens hjemmeside