#metoo foto

#MeToo-kampagnen er (også) en opfordring til magtkritik

In LIGESTILLING, SEXISME OG MASKULINITETSKULTUR by Henrik Marstal

Kampagnen virker i sig selv som en mistillidserklæring til manden som magtmenneske. Så hvordan håndterer vi den mistillid i en verden, hvor mænd har mest magt?

I takt med, at #MeToo-kampagnen nærmest dagligt bringer nye vidnesbyrd om grænseoverskridende adfærd mod kvinder, står én ting mere og mere klart: Der er et enormt behov for viden, indsigt, handlinger og aktiviteter, som kan forhindre overgreb som disse i at ske i fremtiden.

Spørgsmålet er, om kunstverdenen og andre særligt berørte områder i samfundslivet kan bruge kampagnen konstruktivt til at få specificeret langt tydeligere, hvad magtbeføjelser er og ikke er?

Læren er i hvert fald allerede tydelig nok: Enhver magtbeføjelse bør udelukkende være fagligt relateret og begrundet, og den skal ikke kunne anvendes til personlig vinding af nogen som helst art.

Den lange række af koordinerede opråb til offentligheden viser, at en del af tillidskulturen desværre har lidt et knæk. For det er blevet sværere fremover at have tiltro til, at mandlige filminstruktører, teaterchefer, professorer, politikere m.v. udelukkende benytter sig af deres magt på måder, der tjener sagen og ikke deres private, seksuelt relaterede interesser.

For selvom vi må stole på, at de fleste magtpersoner lever op til tilliden fra de instanser, der har indsat dem i første omgang, viser kampagnens beretninger i mange tilfælde, at de seksuelt relaterede overgreb blev begået af mænd, som kvinderne stod i en magtrelation til. Især er det kendetegnende, at kvinderne er unge og freelancere – og dermed mest sårbare i et magtperspektiv.

Læs hele artiklen på Politikens hjemmeside