henrik marstal foto

Musikkulturen skal opprioriteres: “Musik bør være lige så let og naturligt for børn at have adgang til, som sport er”

In KUNST, KULTUR OG MEDIER by Henrik Marstal

Hvis musikkens positive indflydelse skal blive mere til gavn for alle, er det nødvendigt at oprette et Kulturens Analyseinstitut til at give kvalificeret viden på området

Musikområdet herhjemme er på mange måder velsignet med solid statslig opmærksomhed og har været det i generationer.

Uden statens mangeårige engagement i området ville vi kun i langt mere begrænset grad have musikkonservatorierne, landsdelsorkestrene, musikskolerne, de regionale spillesteder samt Kunstfondens mange puljeuddelinger til såvel komponister og sangskrivere som organisationer. Selv amatørmusikken nyder godt af dette engagement, blandt andet i kraft af midler til øvelokaler og korstævner.

Ikke for ingenting var Danmark i 1976 det første land i verden, som fik en Musiklov ud fra erkendelsen af, at tilbud om koncerter, musikundervisning og kollektiv musikudøvelse skulle findes over hele landet og ikke blot i de større byer.

Som alment fænomen er musikken eminent god til at skabe og nære sociale relationer mellem mennesker – på kryds og tværs mellem udøvere, skabere og lyttere.

Og musikken er eminent god til at give en oplevelse af meningsfylde selv med meget enkle midler, som når der afsynges en god fællessang, når der gives en medrivende koncert med blot et par musikere, eller når begejstringen hos et skolebarn over at kunne holde en enkel rockrytme i gang på trommerne smitter af på resten af klassen eller fritidsholdet.

Som kunstart har musikken – ikke kun når den er mest vellykket, men ofte også bare, når den fremføres nærværende og redeligt – altid mulighed for at stille spørgsmål til tilværelsen og det samfund, vi lever i.

Undertiden formår musikken at være både afsøgende og undersøgende, ligesom den kan fremme den enkeltes evne til bedre at forstå de sammenhænge, som hver af os er et resultat af – personligt såvel som socialt, individuelt såvel som samfundsmæssigt.

Læs hele artiklen på Politikens hjemmeside